Hvordan arbejder vi?

Hos Apsilon er vi praktikere, og vi vil måles på vores evne til at skabe konkrete resultater for vores kunder. Vi tager udgangspunkt i vores egne erfaringer såvel som velgennemprøvede best practice-metoder, som vi har dybtgående kendskab til, og vores ydelser indgår således bl.a. som en del af ITIL. Inden for projektledelse vi er desuden PRINCE2-certificerede.
 
Vi er dog ikke interesserede i modellerne for modellernes egen skyld. De er udelukkende et middel for os til at udvikle og arbejde med løsninger, der har et praktisk og konkret sigte.
 
Vi ved at alle virksomheder og organisationer er unikke og har deres egne udfordringer. Derfor bruger vi vores omfattende viden og erfaring til at udvikle og levere løsninger, der tager hensyn til den enkelte kundes specifikke udgangspunkt og forretningsmæssige mål. I kraft af vores praktiske indgangsvinkel arbejder vi i øjenhøjde med vores kunder og samarbejdspartnere og taler et sprog, der er til at forstå. Netop sådan har vi gennem tiden oparbejdet og opretholdt konstruktive og langvarige relationer.